Bosted for aktive ungdomsledere i Rudersdal Kommune, primært fra Det Danske Spejderkorps’ grupper i kommunen. Hensigten er at medvirke til at skabe boliger for ledere, der virker aktivt i Rudersdal Kommune, og herved bidrager til kommunens ungdomsarbejde.

Om kollegiet

Formål

Hvis du har lyst til at fungere som frivillig leder i Rudersdal Kommune, har du mulighed for at flytte ind på lederkollegiet.

Kollegiet har til formål at være et bo-sted for aktive ungdomsledere i Rudersdal Kommune, primært fra Det Danske Spejderkorps’ grupper i kommunen. Hensigten er at medvirke til at skabe boliger for ledere, der virker aktivt i Rudersdal Kommune, og herved bidrager til kommunens ungdomsarbejde.

 

Huset

Beboerne er fælles om køkken, hyggestue, have, bryggers, cykelskur, indkørsel og gangarealer.

 

Køkken

Køkkenet er veludrustet med potter, pander, kogeplader, ovn, microbølgeovn, opvaskemaskine, borde stole, knive, tallerkner, glas og hvad der i øvrigt skal bruges for at kunne lave og spise mad på alle tider af døgnet.  Hver beboer har egen skabsplads i skabe, fryser og køleskab.

Koekken_1

køkkenet (gammelt billede)

 

Bryggers

I bryggerset har hver beboer et par hylder til opmagasinering af alt fra rygsække til ringbind, og er i øvrigt fælles om brugen af vaskemaskine og tørretumbler.

Bryggers_2

Bryggers skabe

Bryggers_1

Bryggers

 

Cykelskuret

I cykelskuret er der plads til din cykel, og i skuret ved siden af kan du stille de ting væk, du kun bruger meget sjældent.

Cykelskuret

Cykelskuret

 

Hyggestuen

Har fjernsyn (video og dvd), sofaer og brændeovn. Og er i øvrigt udstyret med adskillige brætspil og et læsehjørne.

gammelt billede (der er skam nyere tv)

gammelt billede (der er skam nyere tv)

Haven

Er omkranset af en løvhæk og har bord og bænke til spisning og læsning i det grønne. Desuden er der en stor grill og græsplænen er egnet til terrænkroket.

Haven_1

 

 

Husleje

Til gengæld for at yde en indsats som ungdomsleder i Rudersdal Kommune, får man et dejligt kollegieværelse for en lav husleje.
Huslejen for et værelse er p.t. kr. 1.750 pr. måned. (juni 2009) inkl. a conto betaling for el og gas (pt 550 kr.), internet og fælles tv/radiolicens. Huslejen betales forud, senest 3. hverdag i måneden.

 

Depositum

Som almindeligt depositum indbetales 3 måneder efter indflytning 4650 kr., blandt andet til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning.

 

Lejemål

Lejemålet med kollegiet løber i 1 år af gangen. Herefter frafalder lejemålet uden opsigelse. Det kan forlænges, men kan sammenlagt ikke udgøre mere end 6 år.

 

Fremleje

Beboerne kan ikke fremleje deres værelser.

 

Transport

Kollegiet er centralt placeret i storkøbenhavn i forhold til studie og arbejde, hvad enten du cykler eller tager offentlig transport.

Med offentlig transport

  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 10 min. – 15 min.
  • Københavns Universitet (KU) 35 min. – 40 min.
  • Københavns Universitet Amager (KUA) 50 min. – 75 min.
  • Nøreport Station 25 min. – 40 min.

 

Nærområdet

Grønt område med kort til naturen

Kollegiet ligger i et meget naturskønt område. Rudeskov ligger op og ned af Gl. Holte. Mølleåen gennemløber Jægersborghegn, der hænger sammen med dyrehaven. Og har man brug for lidt havgus i øregangene er en gåtur langs Øresund kun et kvarter væk på cykel.

Det bliver ikke meget bedre, hvis man engang i mellem skal have et pusterum fra det travle studie- eller arbejdsliv i hovedstadsområdet.